Arrangement: Mød en Nørd

Hvordan formidler man videnskab for børn? Og hvordan bruger man begejstring aktivt til at nå ud over rampen?

Det kan du få at vide på sæsonens første online-møde i Danske Videnskabsjournalister tirsdag den 5. september kl. 17:00 – 18:30. Gæsten er selvstændige videnskabsformidler og konsulent Emil Nielsen. Han står sammen med sin bror bag YouTube kanalen ”Kåre og Emil”. Her formidler brødrene med stor begejstring videnskab for børn. I mange år stod de bag programmet Store NØRD på DR. Emil har en uddannelse i organisk kemi og frem til januar 2022 var han vært på Radio 4’s videnskabsprogram Kraniebrud.

Som altid starter vi med et lille uformelt oplæg fra gæsten, og så er der ellers spørgsmål.

Tilmelding til Josephine: ji_larsen@outlook.dk